Her og Nu

ÅBEN HAVE            Det bliver en helt fantastisk blomstring i år.

Vi holder åben den 24. – 28. juni hver dag fra kl. 11 til kl. 16.

Entre´25 kr.  Der er kaffe på kanden og Birthe bager. Jeg har gjort hovedrent i garagen, og her liner jeg smykkebutikken op. Jeg holder 40%  udsalg  på alle stenkæder.

Alle er velkommen  –

HUSK at parkere på Skovbryder (den asfalterede vej) ellers bliver der total kaos på Gedeager, og det kan vore rare naboer ikke være tjent med.

 

Vinterbeskyttelse til roser på stamme

Vinterbeskyttelse til roser på stamme

 

10. jan 2017

Det er nu det bliver rigtig vinter efter meteorologernes udsagn. Derfor er det en rigtig god ide, at beskytte roserne på stamme. Birthe har syet nogle store “pudevår” af fibertex , som du kan købe i planteskolen, det er hurtigt og nemt. Vi har brugt metoden i flere år, og virkningen er helt fantastisk. Man kan ikke isolere frosten fra, men det er heller ikke den der ødelægger roserne, det er solens stråler og  den kolde  is vind der ødelægger, og det beskytter hætten imod. Du kan korte grenene af og snøre dem lidt sammen, hvis kronen fylder meget.

 

14. nov. 2016

Vinteren begynder at banke på, og hvis jeg må sige det, så er det jo heller ikke for tidligt. Efteråret var langt og usædvanlig varmt. De seneste dages og nætters frost har endelig fået roserne til at holde op med at vokse. Nu er det tid at udlægge kompost, og eller hvis man har velomsat naturgødning  fra eget dyrehold, lad være med at overdosere og pas på med. Når de visne rosenblade er fjernet er det fint at rive alle nedfaldne blade fra træerne ind i rosenbedet, det luner når frosten kommer. Klip også rosernes alt for lange skud ned til ca. en meter, så undgår vi de kedelige afbræk når sneen og stormene kommer .

Comments are closed